wordpress, wordpress templates, woocommerce, wocommerce templates, webdesign, hjemmeside design, web templates, skabeloner til websites, skabelon til hjemmeside

Design til din hjemmeside i form af WordPress & Woocommerce skabeloner

WordPress & Woocommerce skabeloner

Nogle gange oplever jeg at mine kunder har rigtig svært ved at sætte ord på hvordan deres nye hjemmeside skal se ud.

Derfor sender jeg dem altid en del forskellige wordpress designs som de kan vælge imellem. De bruger dem ofte også bare som inspiration til at finde ud af lige præcis hvordan deres unikke hjemmeside skal se ud.

Der er utroligt mange designs at vælge imellem og derfor er der også noget for enhver smag. Jeg har jo selvsagt min egen smag og stil – så kunsten er at finde nogle skabeloner som rammer direkte ind i kundens smag.

Det er ikke altid lige nemt. Men jeg synes egentlig at jeg har en god fornemmelse for det og adgang til alle de her flotte sider, gør det bare nemmere.

Jeg ser altid på om et design er lavet responsive – det betyder at siden automatisk tilpasser sig mobiler og tablets. Jeg ser på hvor nemt det er at individualisere temaet/skabelonen – med farver og andre skrifttyper. Og til sidst så ser jeg på hvor mange andre der har købt temaet og hvor mange stjerner det har fået. Det er en god indikator for at temaet er opdateret og funktionelt.

Jeg finder som regel altid skabeloner på themeforest.net – en stor markedsplads for alle os webnørder. Men man kan egentlig også bare google og så kommer der tid færdiglavede guides med de hotteste skabeloner lige nu. Jeg googler termer som: ” Cool responsive wordpress templates”, eller “best responsive wordpress templates” – noget i den stil. Og så popper der en masse sider op hvor du får det hele serveret.

Jeg har før skrevet om Pinterest og det er også her jeg gemmer alle de fine wordpress designs jeg falder over når jeg sidder og laver research til mine kunder.

Jeg glemmer nogle gange at få dem ind på boardet, men indtil videre ligger der et rigtig fint udvalg som måske kan inspirere dig til din nye hjemmeside.

Du kan se boardet her

 

Ingen Kommentarer

Indsend Kommentar